Køgevej 15, 4652 Hårlev

Hestejendom i gåafstand til Hårlev By

Mindre hesteejendom hvor jorden allerede er udlagt til flere folde samt en mindre frugtplantage med flere forskellige sorter. Ejendommen er beliggende lige udenfor Hårlev og der er gå- og cykleafstand til skole, indkøb og offentlig transport - det tager blot 12 minutter med tog til Køge og der er afgang i dagtimerne hvert kvarter.

Ejendommen fremstår generelt pænt vedligeholdt, trænger til en gennemgående modernisering/opdatering.

I stalden, der er indrettet med bokse er der plads til 4 heste - det har sælger haft i en længere periode, da de havde hjemmeboende børn.

Boligen indeholder: Entre med trappe til 1. sal, køkken, badeværelse med brus, spisestue samt opholdsstue med brændeovn. På 1. sal er der 3 værelser - her vil det være optimalt at udnytte skunkrum yderligere og evt. etablere loft til kip.

I fyrrum/vaskerum er der tillige bruseniche og god mulighed for, at indrette en særskilt teenageafdeling.

Sælger har for nylig installeret minirenseanlæg på ejendommen.

Til trods for, at ejendommens beliggenhed umiddelbart syner til at være generet af Køgevejens trafik, så hører man ikke meget til denne, hverken indenfor eller når man opholder sig på grunden der er beliggende bagved bygningerne.