En sjælden udbudt perle!

140 m² - Gannebro 4, 4640 Faxe

QR Code
Beskrivelse

Landligt og fredeligt beliggende imellem Karise og Faxe finder man denne udsøgte og velbevarede ejendom. Uanset hvor man vender sig hen, har du den mest vidunderlige udsigt til åbne marker og skov så langt øjet rækker – ikke at forglemme det fantastiske panoramaview over ejendommens parklignende have.

Boligen der er fordelt på 140 m2 består af det oprindelige stuehus indeholdende entre, badeværelse, køkken med spiseplads, baggang/fyrrum, 2 stuer med brændeovn, 2 værelser på 1. sal – det ene med altan. Sælger har i nyere tid fået sammenbygget stuehuset med den gamle stald og selve sammenbygningen udgør idag en utrolig hyggelig og rar udestue. Stalden er ombygget til gildestue med brændeovn, her er separat køkken med god plads, egen entre med plads til overtøj m.m. samt depotrum der forholdsvist nemt kan indrettes som toilet/badeværelse.

På ejendommen findes også rigtig fine udbygninger i form af garage, værksted, carport, andet udhus samt et stort overdækket areal.

Haven er noget helt for sig selv! Her træder man ud i en oase af en park, hvor det er svært at komme væk fra igen. Her er både plads til den store park, en pæn størrelse køkkenhave og ikke mindst et stort areal der er indhegnet og benyttes som fold til familiens højlandskvæg.

Tilstandsrapporten – med kun 4 ubetydelige bemærkninger, taler vist helt for sig selv.

Selv i det fjerneste lille hjørne oser denne pragtejendom af, at den er blevet fyldt med sælgers kærlighed igennem en lang årrække, men tiden gør desværre at det er tid til et generationsskifte.

Book en fremvisning på Gannebro 4 og I vil kun være bekymrede for om der når at komme en anden køber og slå til før jer!

Adresse Oplysninger
By : Faxe
Postnr : 4640
Vejnavn : Gannebro
Husnr : 4
Longitude : E12° 9' 49.9''
Latitude : N55° 16' 47.9''
Landejendom Til salg
  • Sagsnummer : 190417
  • Kontantpris : 2.495.000 kr.
  • Udbetaling : 125.000 kr.
  • Ejerudgift : 2.532 kr.
  • Brutto ex. ejerudgift : 9.789 kr.
  • Netto ex. ejerudgift : 8.687 kr.
  • Boligareal : 140 m2
  • Grundareal : 14511 m2
  • Etagertotal : 2
  • Antal rum : 4
  • Byggeår : 1877
  • Kælderareal : 0 m2
  • Energimærke : D
Pris: 2.495.000 kr.
Dokumenter
Mægler info
Kontakt mægler